Det kan være en stor beslutning at vælge om du eller dig og din partner trænger til terapi. Måske har du nogle tanker om selvværd, parforhold eller noget helt tredje som du går og tumler med. Det er ikke noget, du skal gå alene med, men derimod er det vigtigt at række ud efter hjælp.

Der kan være mange grunde til at søge hjælp eller ønske nogle at tale med. Det er hverken pinligt eller et nederlag at have brug for hjælp til at finde sig selv eller sin partner. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale om det at gå i terapi og de problemer, vi går og tumler med.

Der findes en del steder i København og omegn, der kan tilbyde samtaler og et forløb, så du kan komme ovenpå igen. Måske har du brug for en psykolog, en psykoterapeut eller en coach. Hver især kan de tilbyde et forløb, men det er i sidste ende dig, der bedst ved, hvad og hvem der passer bedst til dig.

Sådan finder du ud af, om du trænger til terapi

Alle kan faktisk have godt af at tale de ting, der nærer, igennem. Men der er selvfølgelig folk, der tumler med mere end andre. Terapi kan være godt for mange indre lidelser, som du kan få hjælp til at tackle.

Måske går du rundt og bærer på en sorg, fordi du har mistet en, du har kær. Måske har du svært ved at opretholde længerevarende og tillidsvækkende forhold. Eller måske er der problemer med jalousi i dit parforhold.

Som du kan se, kan der være masser af grundt til at søge hjælp. Og der findes endnu flere grunde end dem, der er listet her. Inderst inde ved du bedst selv, om du har brug for terapi og kan tage imod de ord, som din terapeut vil give dig med på vejen. Du kan læse mere her om Terapi nær dig – The Praxis: Terapi København.

Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at gå i terapi, men også vigtigt at kunne være et sted i livet, hvor du kan tage imod de råd, du får fra din terapeut. Når du går i terapi, kan du opleve, at du får nogle sandheder at vide, som er knap så bekvemme. Det er terapeutens rolle at være hudløst ærlig, så du kan opleve fremskridt og rykke dig.

Hvad du skal lede efter hos din terapeut

Når du starter i terapi, skal du mærke efter, om dig og din terapeut har en ordentlig connection. Det er enormt vigtigt, at du svinger ordentligt med din terapeut, så I kan få opbygget et forhold med tillid og fortrolighed.

Når du går i terapi, skal det rum, du træder ind i, være frit for fordomme og være et sted, hvor du kan dele hvad som helst. Det kan være meget forskelligt, hvad et forløb kræver. Nogle har brug for et par sessioner, mens andre har godt af et længere forløb. Det er alt sammen noget, du får kyndig vejledning i af din terapeut.

Den rigtige terapi kan ændre dit liv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *